Nyt fra bestyrelsen

KGB-formand: Det går forbavsende godt Jørgen Bo Jensen ser optimistisk på fremtiden.

Læs referat fra generalforsamlingen 2010

Foto: Jens Nielsen KALUNDBORG

Formand Jørgen Bo Jensen venter, at klubben er gældfri i løbet af to-tre år.

Men det er en hård omgang uden for banen. Mål for mål arbejder KGB’s førstehold sig op mod toppen af serie 1.

Men også på de indre linjer er der fremgang at spore. Slider spillerne i det på banen, lægger lederne ikke mindre energi i forsøget på at rette økonomisk op på skuden. I det tidlige forår så det ikke godt ud i de indre cirkler.

Regnskabstallene blinkede alarmerende og højrøde, kommunen ville ikke hjælpe, men efter en tænkepause fortsatte bestyrelsen og tog sammen med andre frivillige og meget ulønnede hjælpere fat på opgaven at fjerne en truende gæld på 750.000 kr. Det går godt - Det går forbavsende godt, og det troede jeg vel også på, da vi tog fat.

Men det har været en hård tid, og der er mennesker, som foruden deres almindelige arbejde, har brugt lige så mange timer ved siden af i KGB. Så meget desto mere rart er det at se, at tingene er ved at lykkedes, siger formand og tidligere førsteholdsspiller, Jørgen Bo Jensen.

Den store opgave har betydet, at det har været nødvendigt at koncentrere kræfterne om økonomi og drift, og derfor er det ledelsesmæssige i klubben blevet nedprioriteret for at få løst en masse praktiske opgaver. Hensynet til ungdommen Det har blandt andet betydet, at beslutningerne, magten, er blevet centraliseret. Der er simpelthen ikke tid og kræfter til at sprede indflydelsen. Men i samme åndedrag tilføjer KGB-formanden: - Holdningen har hele tiden været, at det ikke måtte gå ud over ungdommen, og det er heller ikke sket. Jeg tror ikke, at de unge spillere har mærket alt det, vi har været igennem. Økonomisk opbakning Desuden har forældreforeningen hjulpet med 35.000 kr., vennerne med i alt 80.000 kr., hvoraf 30.000 kr. bruges på et ungdomsseminar over et par weekender i KGB for at få gode trænere, der skaber gode ungdomsspiller, som en dag kan træde ind på førsteholdet. Dermed er der også råd til offensive initiativer. Dertil kommer, at bestyrelsen har været alle udgifter igennem for at se, hvor der kunne skæres ned, og det er sket. Den har vurderet: Hvad er det rart at have, og hvad er det nødvendigt. Gælden er væk om to-tre år Formanden er ret sikker på, at klubbens gæld er betalt i løbet af to-tre år. Og noget af det, der skal laves om på, er klubfølelse i sammenhæng med kontingent. Jørgen Bo Jensen anslår, at klubben har udestående i kontingent på ca. 50.000 kr., og det skal bestyrelse se på i den kommende periode, så det beløb bliver meget mindre.

BilagStørrelse
ReferatGeneralforsamling 2010.pdf110.14 kB